Der har været stille herfra i meget lang tid. Og hvorfor har der så det? Jo ser i jeg har ikke rigtig haft noget at skrive om for jeg mistede totalt troen på mig selv og mit løberi sidste år. Jeg ramte simpelthen bare muren efter en del småskader og mistede helt og aldeles lysten til at træne – det har måske ikke kunne ses på mig udad til. Ofte tvang jeg mig selv afsted hvis jeg ikke lige kunne finde en masse undskyldninger for ikke at tage afsted. Når jeg så var afsted til træning var det ikke med samme gejst og engagement. Når man ikke træner ret meget, og er madglad, så tager man et par kilo på...