Der har været stille herfra i meget lang tid. Og hvorfor har der så det? Jo ser i jeg har ikke rigtig haft noget at skrive om for jeg mistede totalt troen på mig selv og mit løberi sidste år. Jeg ramte simpelthen bare muren efter en del småskader og mistede helt og aldeles lysten til at træne – det har måske ikke kunne ses på mig udad til. Ofte tvang jeg mig selv afsted hvis jeg ikke lige kunne finde en masse undskyldninger for ikke at tage afsted. Når jeg så var afsted til træning var det ikke med samme gejst og engagement. Når man ikke træner ret meget, og er madglad, så tager man et par kilo på...

Det er netop gået op for mig at jeg ikke har fået udgivet dette skriv som jeg lavede i fredags “indsæt rullende øjne” Klokken er 11:55 lørdag d. 3. februar 2018. I fuld firspring løber jeg over gårdspladsen, iført hjelm, og ind til køkkenbordet og ipad. Jeg sidder nu klar ved tasterne til at tilmelde mig ladies mud race d. 5. oktober 2018. Salget af startnumre skulle starte kl. 12:00, og rygtet sagde at startnummerene til dette arrangement ville blive revet væk. Så klar ved tasterne måtte jeg sidde 8 måneder før løbet! 12:01 var det hele tastet og startnummeret i hus – 12:18 var alle startnumre udsolgt! Det specielle ved dette løb var udover et løb med mudder og...

Her går det godt, ja faktisk så godt at jeg i går endelig tog mod til mig og bestilte flybilletterne til København i næste uge – også skal der ellers bare krydses fingre for at benene holder de næste 12 dage! Wow, jeg syntes det hele kommer lidt tæt på nu.. Startnummeret er forlængst købt (5. december 2017), hotellet booket (22. februar 2018), lommepengene sparet sammen og nu er flybilletterne altså også booket… Ret vildt at tænke på at jeg er så tæt på at skulle give mig i kast med at gennemføre den sidste “lille” etape af denne vanvittige udfordring som jeg har givet mig selv det sidste halve års tid. Men det er også bare den allersværeste sidste...

Jeg havde egentlig lavet et langt indlæg for godt 14 dage siden omhandlende mine første rigtige træninger efter 17 dages totalt pause, jeg glemte bare at få det udgivet. UPS! Så nu må jeg lige prøve at lave en lille update omkring min vej tilbage efter min “herlige” lyskenskade. Og lad mig sige det med det samme, der har virkelig været op- og nedture! Tingene går bare ikke ligeså stærkt som jeg gerne vil… Onsdag d. 7. februar  var jeg til kontrol hos min kære fys Daniel som lavede en masse test. Bl.a. sendte han mig op på løbebåndet – jamen gu det var jeg ikke lige helt klar på! Cowboybukser, 3 trøjer og helt alm. sko også går vi...

Projekt maraton maj ’18 har allerede vist sig at være en hård kamp mod tiden. Nogle dage går jeg virkelig og tænker på om det er det hele værd? Er det værd at udsætte sig selv for så mange bekymringer, diskussioner med sig selv, glæder og skader? Burde jeg opgive mit mål om maraton, og holde mig til halvmaraton?   I december måned var jeg endelig tilbage for fuld styrke i løb, efter min skade i højre baglår. Motivationen var der. Træningerne blev gennemført næsten til punkt og prikke, og der var lange ture. December bød på 93,71 gode km i løbeskoene. Jeg var super optimist med hen hold til mit 2018, og mit projekt maraton. Jeg havde totalt op...